Spring til indhold

FAQ

Her finder du et overblik over de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar, også kaldet FAQ eller OSS.
Leder du efter priser, kan du finde dem her.

Hvor tidligt kan jeg starte på kørekort?

Du kan starte når du er 16 år og 9 måneder gammel.

Hvor lang tid tager det at tage kørekort?

Normalt tager det ca. 2.5-3 måneder. Dette afhænger af, hvor mange køreprøver Færdselsstyrelsen tilbyder.

Hvordan med betalingen?

Den samlede pris på kørekortet kan deles op i 3 rater (1. rate ved første teori. 2. rate ved fjerde teori og 3. rate ved ottende teori). Alt skal være betalt inden køreprøven.​

Se vores priser her.

Hvad hvis jeg er blevet syg og må melde afbud til køretimer?

Du skal give os besked så hurtigt som muligt ved sygdom. Afbud af køretimer skal ske senest dagen før inden kl 12:00, ellers kommer du desværre til, at betale for køretimen.

Hvad hvis jeg glemmer mine aftalte køretimer?

Hvis du udebliver for dine køretimer kommer du til at betale for udeblivelsen uanset grunden. Så husk at skriv dine køretimer ned i din kalender.

Jeg skal en uge på ferie, hvad så nu?

Du har mulighed for at læse op på teorien online via vores undervisningssystem.

Kan jeg skifte fra en køreskole til en anden?

Ja, du kan altid skifte køreskole. Du skal blot have afregnet med din nuværende køreskole.

Hvordan foregår teoriprøven?

Teoriprøven foregår hos Færdselsstyrelsen, og består af 25 billeder med op til 4 spørgsmål pr. billede, der afkrydses med ja eller nej. Du må have fejl i 5 ud af 25 spørgsmål.
Husk at medbringe dit ansøgningsskema, lektionsplan, samt gyldigt pas/kørekort og evt. opholdstilladelse til prøven, da du ellers vil blive afvist til teoriprøven.

Hvad med køreprøven?

Den varer ca 30-40 min og starter med kontrol af identitet. Dernæst skal man kontrollere bilen, f.eks. kontrol af olie, eller lygter. Derefter kører du en tur med den sagkyndige, hvor han bestemmer ruten. Du får at vide om du er bestået lige efter prøven. Husk at medbring ansøgningsskema, lektionsplan, samt gyldigt pas/kørekort og eventuel opholdstilladelse til prøven, da du ellers vil blive afvist til køreprøven.

Skal jeg selv sørge for et pasfoto?

Nej – vi har heldigvis en aftale med Kontor Syd, hvor du blot skal dukke op for at få taget et pasfoto.

Hvad skal jeg medbringe ved Borgerservice?

Husk altid at medbringe:

  • Gyldig legitimation i form af det nuværende fysiske kørekort
    Hvis kørekortet er væk, så medbringes gyldigt pas eller person-, fødsels- eller dåbsattest samt sundhedskort
  • Kørekortsbillede (pasbillede)
Hvor lang tid tager det, før jeg modtager mit kørekort?

Det tager 3-4 uger, før det nye kørekort lander i postkassen, medmindre du vil afhente det i Borgerservice.

Skal jeg medbringe lægeattest, hvis jeg skal forny mit kørekort?

Du skal kun medbringe en lægeattest samt foto til fornyelse af kørekort, hvis dit kørekort er tidsbegrænset eller du har kørekort til gruppe 2.

Skal lægeattesten sendes til Færdselsstyrelsen, må der påregnes ventetid, før dit kørekort er klar.

Din lægeattest må være 6 måneder gammel.

Kan jeg ombytte mit udenlandske kørekort til et dansk kørekort?

Gyldige EU-kørekort kan ombyttes via sonderborg.mitpas.dk. Vælg ‘Ansøg om kørekort’, log ind og under ‘Årsag’ kan du skrive ‘Ombytning af kørekort’.

Alle andre kørekort kræver en lægeattest, inden selvbetjeningsløsningen kan benyttes. 

Kan jeg få kørekort, hvis jeg ikke er digital?

Ring til Borgerservice på +45 88 72 40 17 for at få hjælp.